Nyheder

Info om Dall Mini Steel 29/9

For at spare administrativt arbejde ifm. Dall Mini Steel 29/9 vil tilmeldingen foregå på PractiScore.com. For at kunne tilmelde der, skal man oprette en konto, og dette kan man gøre på forhånd, før vi åbner tilmeldingen til stævnet. Jeg regner med at tilmeldingen åbner 16/9, kl. 20.

Betaling foregår kontant, på dagen.

Der er mulighed for at skyde op til 2 divisioner per skytte. Pris per omgang er 80,- Vi skyder 4 stationer, så minimum ammo forbrug er 100 skud per omgang.

Det er muligt at skyde følgende divisioner, i parantesen står hvilken division du skal vælge ved tilmelding):

  • .22 Standard (RFPI)
  • .22 Open (RFPO)
  • Standard (ISP)
  • Revolver Standard (ISR)
  • Open (OPN)
  • Production (PROD)

Dvs. ingen Classic division eller Production Optics, men disse kan skyde i hhv. Standard (ISP) og Open (OPN).
.22 starter fra 45 grader, og behøver derfor ikke trækhylster.
Ligesom ved vores IPSC mini-matches er der ikke nogen præmier.


Vigtigt: Skydetiden er delt op i 4 blokke A & B (09:00 - 12:20) samt C & D (12:20 - 15:40). For at vi på den ene side har hjælpere nok, dels at man kan koncentrere sig om at skyde når man skal skyde, så starter vi op med, at man skyder i en blok og arbejder i den anden. Dvs. hvis man skyder i blok A, så arbejder man i blok B som RO eller hjælper, og vice-versa, og på samme måde for blok C og D. Man kan altså ikke skyde i eksempelvis både blok A og B, eller C og D.


Mødetiden er 20 minutter før, hhv. 08:40 og 12:00.
Hvis der ikke er deltagere nok, forbeholder vi os ret til at aflyse.
Spørgsmål kan rettes til Mads Peter Bach.


Der kræves DSF A eller B licens for at deltage. Der kan kun benyttes kalibre op til .38. Der må ikke anvendes Magnum. Der må ikke anvendes Wadcutter! Minimum projektil mundingshastighed: 200 m/sek.

Glædelig jul fra DSF Jylland

Kære alle,

Tak til alle skytter, dommere og stævnearrangører som har sørget for mange gode stævner året igennem. En stor tak til Zero Mike Armory for sponsorstøtte både ved Dall IPSC Challenge og ved vores julematch.

Vi håber på et 2016 med endnu større aktivitet end vi havde i år, så kig allerede nu i aktivitetkalenderen både her og på dsf.dk
Hvis du har forslag til stævner eller aktiviteter så kontakt bestyrelsen.

Husk også, at arbejdet med at bearbejde EU's forslag til nyt våbendirektiv ikke er slut endnu. En måde du kan vise din støtte på, er ved at deltage i underskriftsindsamlingen, eller ved at komme med dine egne kommentarer her. Hold kommentarerne i et sobert sprog.

Vi ønsker jer en glædelig Jul og et godt Nytår.

/Bestyrelsen

Tak for 2011

DSF Jylland vil gerne benytte lejligheden til at takke alle som har været med til at gøre 2011 til et fremragende år for DSF skydning i Vestdanmark. Tak til skytter, banedesignere, byggehold, range officers og tak til sponsorerne som har sørget for flotte præmier.

Der er allerede planlagt en masse aktivitet i 2012, og vi håber at se jer på banerne!

Bestyrelsen i DSF Jylland ønsker jer en glædelig jul og et godt nytår!

Steel Challenge prøvematch udskudt

På grund af nødvendig forberedelse af et andet stævne er vi desværre nødt til at udskyde den planlagte Steel Challenge prøvematch i  Aalborg. Ny dato kommer snarest.

DSF Jylland årsmøde 2008

Det nærmer sig tiden for vores årsmøde i DSF Jylland. Mødet holdes søndag den 17. februar 2008. Vi starter kl 1100.

Vi holder igen i år mødet i Herning Sportscenter hos Lind Skytteforening.

Adressen er:
Lind Skytteforening / Sportscenter Herning
Holingknuden 3
7400 Herning

Foreløbig dagsorden:
1) Formandens beretning
2) Kassererens beretning
3) Lindholm Classic
4) Situationen vedr. IPSC i Danmark
5) Eventuelt

Har du forslag til punkter til dagsordenen, så kontakt venligst webmaster.

Vi opfordrer som altid alle medlemmer der har tid og mulighed for det til at møde op. Vel mødt!